Episode II | ||
---|---|---|
Studiealbum af Safri Duo | ||
Indspillet | 2000-2001 | |
Udgivet | 28. maj 2001 | |
Genre | Trance | |
Spor | 9 | |
Udgiver | Universal | |
Producer | Safri Duo, Michael Parsberg | |
Professionelle anmeldelser | ||
Safri Duo-kronologi | ||
| ||
Singler fra Episode II | ||
|
Episode II er det syvende studiealbum fra den danske percussionduo Safri Duo. Det blev udgivet den 28. maj 2001 på Universal, og var gruppens store gennembrud. Det modtog tre ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[1]
Albummet indeholdt singlen "Played-A-Live", der blev et stort hit verden over. Sangen modtog prisen som Årets danske klubhit ved Danish Music Awards 2001, og i 2002 vandt den prisen som Årets danske hit og Årets danske radiohit. Albummet vandt både Årets danske album, Årets danske dance udgivelse, Årets danske producer og Danish Music Export Award ved DMA. Til Danish Dance Awards i 2002 vandt albummet prisen som "Årets Danske Dance Club Album", mens "Baya Baya" vandt prisen som "Årets Danske Dance Video". Episode II solgte 130.000 eksemplarer i 2001, og var dermed det bedst sælgende album i Danmark dette år,[2] og det endte med at sælge over 160.000 eksemplarer.[3] Samlet solgte Episode II en million eksemplarer internationalt.[4] Albummet blev senere genudsendt i en ny version i 2002, der bl.a. indeholdt en genindspilning af "Sweet Freedom" med Michael McDonald.