Erasmus af Rotterdam renæssancen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. oktober 1466 Rotterdam, Holland |
Død | 12. juni 1536 (69 år) Basel, Schweiz |
Dødsårsag | Dysenteri |
Gravsted | Basler Münster |
Bopæl | Erasmus House[1] (1521-1521) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bygymnasium i s'-Hertogenbosch, Paris Universitet (fra 1495), collège de Montaigu, University of Cambridge, Universitetet i Torino med flere |
Elev af | George Hermonymus, Alexander Hegius, Jan Standonck, John Colet |
Beskæftigelse | Essayist, teolog, romerskkatolsk præst, universitetsunderviser, latinist, bibeloversætter, oversætter, forfatter, Lady Margarets Professor af Divinity (1510-1515), filosof |
Fagområde | Renæssancehumanisme, Kristen filosofi |
Arbejdsgiver | Det gamle universitet i Leuven |
Arbejdssted | Rotterdam, Basel (fra 1514) |
Elever | Nikolaus Bensrott, Gabriel Mudaeus, Richard Croke |
Kendte værker | The Education of a Christian Prince[2], Adagia[3], En håndbog om manerer for børn, Dårskabens lov |
Bevægelse | Renæssancens filosofi |
Påvirket af | Marcus Tullius Cicero, epikurisme, Giovanni Pico della Mirandola |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, eller bare Erasmus (født Gerrit Gerritszoon 28. oktober 1466 i Rotterdam i Holland, død 12. juli 1536 i Basel) var en nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof. Erasmus var katolik og blev augustinerkorherre. Han var 1500-tallets mest betydningsfulde repræsentant for renæssancehumanismen og fik tilnavnet ”humanisternes fyrste”. Han var en glimrende latinist, og han stod for en banebrydende udgivelse af Det Nye Testamente på det originale oldgræske sprog samt en medfølgende oversættelse til latin. Hans indgangsvinkel til Det Nye Testamente var kritisk-filologisk.
Erasmus levede på reformationens tid. Han var, ligesom Martin Luther, kritisk indstillet over for de kirkelige misbrug i den katolske kirke, og han forsøgte at reformere kirken. Da det kom til stykket, kunne han dog ikke tilslutte sig Luther og reformationen, og han forblev medlem af den katolske kirke til sin død.