Erik Homburger Erikson | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 15. juni 1902 ![]() Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland ![]() |
Død | 12. maj 1994 (91 år) ![]() Harwich, Massachusetts, USA ![]() |
Ægtefælle | Joan Erikson (1930-1994) ![]() |
Barn | Kai T. Erikson ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Oxford ![]() |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences ![]() |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, psykoanalytiker, underviser ![]() |
Faglig interesse | Psykoanalyse ![]() |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, University of California, Berkeley, University of Pittsburgh ![]() |
Påvirket af | Anna Freud ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Harold Lasswell Award for Outstanding Scientific Accomplishment in Political Psychology[1] (1981), Award for Distinguished Contributions to Developmental Psychology[2] (1984), National Book Award, Jefferson Lecture (1973), Pulitzer-prisen for faglitteratur (1970) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Erik Homburger Erikson (15. juni 1902 i Frankfurt am Main – 12. maj 1994) var en tysk/dansk/amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog, som var kendt for sin teori om menneskets sociale udvikling, og for at "opfinde" begrebet "identitetskrise".