Etymologi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

For at leve op til sprogvidenskabens krav skal en etymologi leve op til en vis stringens:

  • Den skal respektere de regelmæssige lydudviklinger, der er sket i det eller de sprog, som ordet har været en del af.
  • Den skal være afledt i henhold til de orddannelsesregler, der gælder i de(t) pågældende sprog.
  • Den skal kunne redegøre for en sandsynlig semantisk udvikling.
  • Den skal ved fremmedord kunne godtgøre, at der har været kontakt med det andet sprog.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy