Euroislam eller europæisk islam er betegnelsen for en variant af islam, der afspejler europæiske kulturnormer og lovgivning og forsøger at nyfortolke Koranen i en europæisk sammenhæng.[1] Denne nye form for islam forsøger således at kombinere principperne og pligterne i islam med moderne europæiske kulturtraditioner inklusive værdier fra oplysningstiden og senere som menneskerettigheder, retsstat, demokrati og ligestilling mellem kønnene.