Faradays bur

Et faradaybur (eller faradaysk bur) er et rumligt indelukke, som har en elektrisk ledende overflade. Faradaybure bruges til at blokere for elektromagnetiske felter. De er opkaldt efter den engelske fysiker og kemiker Michael Faraday, som byggede et sådant bur i 1836 og beviste^{[hvordan - eksperimentelt eller matematisk?]} den beskyttende virkning.

En kasse af metal er et eksempel på et faradaybur. Da overfladen er elektrisk ledende, kan der ikke være elektrisk potentialforskel mellem punkter på overfladen. Af den grund kan der ikke eksistere elektriske felter med oprindelse udefra inde i volumenet/buret. Dette er det centrale punkt for et faradaybur. Et gitternet af metal kan også kaldes et faradaybur, hvis maskerne/hullerne er tilstrækkeligt små i gitternettet i forhold til det elektromagnetiske signals bølgelængde. I sundhedssammenhænge bør man måle effekten af afskærmningen for ikke utilsigtet at forstærke højfrekvent stråling inde i buret, da stråling ikke kan undslippe et (perfekt) faradaybur.

Et faradaybur kan betragtes som en rand, hvor bølgers elektriske potential er ens, også når modstanden i buret er nul (f.eks. med en skærm af kobber).^{[forklar yderligere]}

Bemærk, at buret ikke giver beskyttelse mod bølger, der har samme elektriske potential ved hele den elektrisk ledende overflade, også selvom hele buret også er ”jordet”.^{[forklar yderligere]}

En mikrobølgeovn indholder et faradaybur, da man ønsker at mikrobølgerne reflekteres, så mest mulig effekt afsættes i det, som brugeren ønsker at opvarme.

I et laboratorium ønsker man lavest mulige totale niveau af stråling. Det opnås ved at have et faradaybur, der er impedanstilpasset^{[forklar yderligere]} i forhold til de stråler, der forekommer (f.eks. med en aluminiumsfolie^{[forklar yderligere]}), så mest mulig effekt afsættes.

Et faradaybur kan være frit svævende eller fastgjort til noget. Hvis det er fastgjort, skal det helst være med jordforbindelse.^[hvorfor?] Hvis buret er frit svævende, kan buret (og indholdet) optage enhver ladning i forhold til omgivelserne, men det indvendige volumen bliver ikke påvirket, så i princippet kan man ikke måle burets spændingspotential i forhold til det ydre miljø.