Ferdinand 7. af Spanien | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. oktober 1784 Escorial, Spanien |
Død | 29. september 1833 (48 år) Palacio Real, Spanien |
Gravsted | Escorialklosterets kongelige krypt, Escorial |
Far | Karl 4. af Spanien |
Mor | Maria Luisa af Parma |
Søskende | Maria Isabella af Spanien, Maria Luisa af Spanien, Carlota Joaquina af Spanien, Carlos María Isidro de Borbón, Francisco de Paula, hertug af Cadiz, Maria Amalia af Spanien |
Ægtefæller | Maria Christina af Begge Sicilier (1829-1833), Maria Isabella af Portugal (1816-1818), Maria Antonia af Napoli og Sicilien (1802-1806), Maria Josepha af Sachsen (1819-1829) |
Børn | Isabella 2. af Spanien, Luisa Fernanda af Spanien, Maria Isabella van Spanje, unavngivet datter af Borbón |
Familie | Filip 5. af Spanien (oldeforælder på fædrenes side), Alfons 13. af Spanien (oldesøn), Karl 3. af Spanien (farfar) |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Felipe Scío de San Miguel, Juan Escóiquiz, Francisco Javier Cabrera Velasco |
Beskæftigelse | Hersker |
Kendte værker | Ferdinand 7. af Spaniens testamente |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Sankt Aleksandr Nevskijs Orden, Storkors af Æreslegionen, Andreasordenen, Ridder af den Hellige Ånds orden, Ridder af Sankt Mikaels orden med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ridder af Elefantordenen 1818 |
Ferdinand 7. (Fernando Maria Francisco de Paula Domingo Vicente Ferrer Antonio José) (født 14. oktober 1784, død 29. september 1833) var konge af Spanien og de spanske besiddelser i Amerika fra marts til maj 1808 og igen fra 1813 til sin død i 1833. Som ældste søn af Karl IV og hans kone Maria Luisa af Parma blev han født i det store slot El Escorial nær Madrid. Efter Ferdinands død opstod der strid omkring arvefølgen. Stridighederne mundede ud i Carlistkrigene.[1]