Fiat Scudo

Fiat Scudo
Produktion
ProducentSevel Nord
Fiat Automobiles
KoncernFiat
Stellantis (2021−)
ModelScudo
Produktionsår1995−2016
2021−
ProduktionsstedHordain,  Frankrig[1]
Karrosseri og platform
TypeVarebil
KarrosseriformerKassevogn
Chassis
Minibus
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Kronologi
ForgængerFiat Talento (1989)
EfterfølgerFiat Talento (2016) (2016-2021)

Fiat Scudo er en let varebil fra Fiat Automobiles. Ligesom de identiske modeller Peugeot Expert og Citroën Jumpy var den første generation baseret på Eurovan-modellerne, og blev introduceret af Sevel Nord[2] i oktober 1995.[3] Den er større end Fiat Fiorino (senere Doblò), men mindre end Fiat Ducato. Alle tre søstermodeller blev produceret på den i 1992 opførte fabrik i Hordain i Frankrig.[1]

Scudo afløste Fiat Talento, som er en version med kort akselafstand og langt overhæng af Fiat Ducato. Talento var oprindeligt tiltænkt som efterfølger for Fiat 900, som er opbygget efter samme koncept med kort akselafstand og stor lastkapacitet. Dog var 900 på grund af sin forældede teknik ikke konkurrencedygtig mod nyere konkurrenter såsom japanske varebiler samt små kassevogne baseret på personbiler. Med Scudo blev det muligt for Fiat at lukke dette hul i modelprogrammet under Ducato.

Den første generation blev faceliftet i 2000 og 2004, og blev afløst af en ny generation i 2007. I 2008 blev Scudo II sammen med søstermodellerne valgt til Van of the Year.[4]

I 2010/2011 trådte Fiat ud af Eurovan-samarbejdet på personbilsområdet, mens varebilerne fortsat blev produceret i joint venture frem til 2016 ligesom den større varebil Fiat Ducato. Fra 2015 indgik Fiat i stedet et samarbejde med Renault. Derfor var den nye Talento, som i 2016 afløste Scudo, baseret på Renault Trafic.[5][6]

I 2021 kom en ny Fiat Scudo på markedet, som er næsten identisk med modellerne fra de andre Stellantis-mærker.

  1. ^ a b "Fiat præsenterer Fiat Scudo og Fiat Ulysse". 1. november 2021. Hentet 10. juni 2022.
  2. ^ "Main Fiat group automobile plants in the World". Fiat Group. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 10. juli 2007.
  3. ^ "Bosch produktliste, viskerblade 2020/2021" (PDF) (tysk, fransk og italiensk). Bosch. september 2019. Arkiveret (PDF) fra originalen 31. januar 2020. Hentet 25. december 2020.
  4. ^ "IVOTY Winners". van-of-the-year.com (engelsk). Arkiveret fra originalen 19. november 2019. Hentet 23. november 2020.
  5. ^ "Fiat: Renault Trafic als Scudo-Nachfolger". motor-talk.de (tysk). 23. juli 2014. Arkiveret fra originalen 30. november 2020. Hentet 23. november 2020.
  6. ^ "Neuer Scudo mit Trafic-Genen: Fiat-Renault-Kooperation" (tysk). Die Welt. 23. juli 2014. Hentet 23. november 2020.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in