Filip 2. August | |
---|---|
Konge af Frankrig | |
Kroning | 1. november 1179 (som medkonge) Domkirken i Reims |
Regerede | 18. september 1180 – 14. juli 1223 |
Forgænger | Ludvig 7. |
Efterfølger | Ludvig 8. |
Ægtefæller | Isabella af Hainaut (g. 1180) Ingeborg af Danmark (g. 1193) (& igen år 1200) Agnes af Andechs-Meranien (g. 1196) (ophævet år 1200) |
Børn | Med Dronning Isabella:
|
Hus | Huset Capet |
Far | Ludvig 7. |
Mor | Adéle af Champagne |
Født | 21. august 1165 Gonesse, Frankrig |
Død | 14. juli 1223 (57 år) Mantes-la-Jolie, Frankrig |
Hvilested | Saint-Denis Basilikaen |
Religion | Romersk-katolsk |
Filip 2. (21. august 1165 - 14. juli 1223), kendt som Filip Augustus (fransk: Philippe Auguste), var konge af Frankrig fra 1180 til 1223. Hans forgængere havde været kendt som frankernes konger, men fra 1190 og frem blev Filip den første franske monark, der stilede sig selv som "Konge af Frankrig". Sønnen af Kong Ludvig 7. og hans tredje hustru, Adéle af Champagne, havde han oprindeligt tilnavnet Dieudonné (gudgivne), fordi han var den første søn og født sent i sin fars liv.[1] Filip fik tilnavnet "August" af krønikeskriveren Rigord for at have udvidet kronens landbesiddelser i Frankrig så bemærkelsesværdigt.
Efter en tolv år lang kamp mod Plantagenet-dynastiet i den anglo-franske krig 1202–14, lykkedes det Filip at opsplitte det store angevinske imperium, under Englands konge og besejre en koalition af hans rivaler (tyskere, flamlændere og englændere) i Slaget ved Bouvines i 1214. Denne sejr kom til at få en varig indvirkning på vesteuropæiske politik: Den franske konge myndighed blev ubestridt, mens den engelske konge Johan blev tvunget af hans baroner til at acceptere Magna Carta og stå imod et oprør mod ham, støttet af Filip, Den første baronernes krig. De militære aktioner i forbindelse med det Albigensiske korstog hjalp med til at forberede udvidelsen af Frankrig sydpå. Filip deltog ikke direkte i disse handlinger, men han lod sine vasaler og riddere hjælpe med at udføre dem.
Filip forvandlede Frankrig fra en lille feudalstat til det mest velstående og magtfulde land i Europa. Han stod imod adelens magt og hjalp byerne med at frigøre sig fra godsherrernes autoritet, idet han gav privilegier og friheder til det nye borgerskab. Han byggede en stor mur omkring Paris ("Filip 2. Augusts mur"), organiserede den franske regering og bragte finansiel stabilitet til sit land.
[...] Philip Augustus 'Dieudonné', [...] as this epithet demonstrates, was thought to have been given to Louis VII by God, because Louis had been married three times and had to wait many years for the birth of a son.