Finansielle markeder eller finansmarkeder er markeder, dvs. handelspladser, der omsætter finansielle instrumenter (værdipapirer). Finansmarkederne udfører dermed to vigtige opgaver, der er afgørende for en markedsøkonomi: For det første stiller de betalingsmidler til rådighed, der bevirker, at økonomiske transaktioner kan gennemføres smidigt og til lave omkostninger. For det andet formidler de kapital fra personer og andre aktører med et opsparingsoverskud til aktører med et opsparingsunderskud. Dermed gør de det muligt for borgere og virksomheder at adskille udgifter og indtægter over tid.[1]
Finansielle markeder adskiller sig fra varemarkeder på flere måder. Prisdannelsen er fleksibel, så kurser og renter kan ændre sig hurtigt. Desuden er finansmarkederne det område, hvor den internationale integration er slået stærkest igennem, sådan at de finansielle markeder i dag i det store og hele er globale. Der er i mange lande ingen lovgivnings- eller skattemæssige barrierer for den finansielle kapitals internationale mobilitet, og transaktionsomkostningerne er omtrent lige store, uanset om man handler på de nationale eller de internationale markeder. Da de beløb, der bliver omsat på de globale finansielle markeder, er meget store i forhold til mange enkelte landes økonomier, kan de globale finansielle strømme have drastiske effekter på disse.[1]