Flextrafik

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Flextrafik dækker over forskellige former for kollektiv trafik, der kan bestilles, når der er behov for det.

Mange borgere køres dagligt til forskellige former for tilbud, betalt af det offentlige. Det er for eksempel kørsel til læge eller speciallæge, genoptræning, sygehus eller undervisning på specialinstitutioner. Samtidig er det ved lov trafikselskabernes opgave at tilbyde borgere med handicap kollektiv transport.^[1] Derfor tilbydes de borgere at blive medlem af trafikselskabets handicapkørselsordning og kan derigennem bestille transport fra adresse til adresse. I en del områder tilbyder trafikselskaberne også teletaxi eller flexture.

Samlet set kaldes disse former for kørsel for flextrafik. Med flextrafik kan de biler der i forvejen kører forskellige opgaver for kommuner og regioner koordineres med trafikselskabernes øvrige kørselstilbud. Dermed kan alle borgere tilbydes en fleksibel, kollektiv trafikordning, helt ud i yderområderne.

Fælles for flextrafikken er, at det køres som samkørsel. Det betyder i praksis, at der ofte vil ske samkørsel med andre brugere, der skal et sted hen i samme retning eller område. Trafikselskaberne er de eneste der må koordinere ordningerne på tværs, så en bruger af handicapordningen eksempelvis må køre sammen med en der skal til læge og en der skal til sygehuset.

Flextrafik kaldes til tider også behovsstyret kollektiv trafik. På engelsk kaldes begrebet "Demand Responsive Transport" (DRT).

1. ^ "Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber - retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 30. maj 2012.