Folkedans

Malambo, argentinsk folkedans
Tysk folkedans.
Folkedansere på Færøerne.
Kædedans.

Folkedans er traditionel, folkelig dans, der er karakteristisk for et land eller en egn. I Danmark dyrkes folkedans nu især i foreninger. [1]

I moderne tid kan folkedans som en del anden dans blive koreograferet og udført på en scene. For kulturer udenfor Europa benyttes ofte begrebet "etnisk dans" eller "traditionel dans" om det samme. Folkedans har følgende fællestræk:

  • Folkedans er knyttet til folkemusik eller folkeviser.
  • Folkedans er del af et kulturelt fællesskab.
  • Folkedansens udførelse er domineret af tradition.
  • Folkedans blev danset af den jævne befolkning.

I de skandinaviske lande har begrebet "gammeldans" vundet indpas som betegnelse for en ubrudt forlængelse af en folkelig dansetradition. Den fungerer i modsætning til folkedansen uden nedskreven koreografi og formaliserede ritualer. Mens folkedans i Danmark som regel dyrkes i regi af folkedanserforeninger og tidligere også idrætsforeninger, er dette sjældent tilfældet med gammeldans.

  1. ^ "folkedans — Den Danske Ordbog". Arkiveret fra originalen 9. juli 2020. Hentet 24. januar 2019.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy