Folkeforsamlinger (Rom)

Forum Romanum med Palatinerhøjen i baggrunden. I det Nordøstlige hjørne afholdtes Folkeforsamlingerne

De romerske folkeforsamlinger (latin: comitia; sg. comitium) var institutioner i antikkens Rom, der fungerede som maskineriet i den romerske lovgivende gren og vedtog dermed (i hvert fald teoretisk) alt lovgivning. Ligeledes beskæftigede forsamlingerne med retslige anliggender og fungerede således også som den juridiske og dømmende magt.

Da forsamlingerne opererede på basis af direkte demokrati, ville almindelige borgere – og ikke valgte repræsentanter – afgive alle stemmer. Forsamlingerne var underlagt stærke kontrolforanstaltninger fra den udøvende magt (højtrangerede romerske magistrater såsom konsuler og praetorer) og det romerske Senat. Love blev vedtaget og magistrater valgt af kurierne (i Kurie-forsamlingen), triberne (i Tribus-forsamlingen) og centurierne (i Centurie-forsamlingen).

Da byen Rom blev grundlagt (traditionelt dateret til 753 f.Kr.), blev både et Senat og én forsamling (Kurie-forsamlingen) dannet. Kurie-forsamlingen var den vigtigste lovgivende forsamling under det Romerske Kongerige. Mens dens primære formål var at vælge nye konger, havde den også rudimentære lovgivningsmæssige beføjelser. Kort efter grundlæggelsen af den Romerske Republik (traditionelt dateret til 509 f.Kr.) skiftede den primære lovgivende myndighed til to nye forsamlinger: Tribus-forsamlingen ("Borgernes Forsamling") og Centurie-forsamlingen.

Under det Romerske Kejserrige blev de beføjelser, som forsamlingerne tidligere havde haft, overført til Senatet. Mens forsamlingerne med tiden mistede enhver antydning af politisk magt, fortsatte de romerske borgere med at samles i dem af organisatoriske årsager. I sidste ende blev forsamlingerne dog forladt.

Man skelnede teknisk mellem Plebejerforsamlingen (latin: Concilium Plebis) og de tre andre forsamlinger (Kurie, Centurie og Tribus). Førstnævnte var et concilium (dansk: "Råd"), som var et forum, for en bestemt klasse af borgere (kun for plebejere). De tre sidstnævnte var comitia, hvor alle borgere var repræsenteret. Plebejerforsamlingen havde dog i praksis lignende formål, som de tre andre forsamlinger: vedtog love (kaldet plebiscites) og valgte forskellige embedsmænd (plebejertribuner og plebejiske ædiler).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy