Folkesundhedsvidenskab er videnskaben om befolkningens sundhedstilstand, samt hvordan man fremmer denne.
Folkesundhedsvidenskab er videnskaben og kunsten at forebygge sygdom at forlænge liv og fremme sundhed ved hjælp af samfundets samlede indsats. [1] | ||
Folkesundhedsvidenskaben beskæftiger sig med analyser af befolkningens sundhedstilstand, forebyggelse og sundhedsfremme samt social- og sundhedsvæsenets opbygning og funktioner. Forhold omkring sundhed og sygdom analyseres med udgangspunkt i befolkningens og befolkningsgruppers levevilkår frem for at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. I og med at folkesundhedsvidenskaben beskæftiger sig med samfundsforhold, men samtidig omhandler sundhed, befinder den sig i et krydsfelt mellem samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab, ligesom den kan involvere andre fagtraditioner som humaniora[2] og økonomi.