Folketingsvalget 1988|
|
|
Valgdeltagelse | 85,3% (hele Kongeriget) |
---|
Parti
|
Leder
|
%
|
Valgt
|
±
|
Socialdemokratiet
|
Svend Auken
|
29,8
|
55
|
+1
|
Konservative
|
Poul Schlüter
|
19,3
|
35
|
-3
|
Socialistisk Folkeparti
|
Gert Petersen
|
13,0
|
24
|
-3
|
Venstre
|
Uffe Ellemann-Jensen
|
11,8
|
22
|
+3
|
Fremskridtspartiet
|
Pia Kjærsgaard
|
9,0
|
16
|
+7
|
Det Radikale Venstre
|
Niels Helveg Petersen
|
5,6
|
10
|
-1
|
Centrum-Demokraterne
|
Erhard Jakobsen
|
4,7
|
9
|
0
|
Kristeligt Folkeparti
|
Flemming Kofod-Svendsen
|
2,0
|
4
|
0
|
Fælles Kurs
|
Preben Møller Hansen
|
1,9
|
0
|
-4
|
De Grønne
|
Kollektivt lederskab
|
1,4
|
0
|
0
|
Kommunisterne
|
Ole Sohn
|
0,8
|
0
|
0
|
Venstresocialisterne
|
Kollektivt lederskab
|
0,6
|
0
|
0
|
Færøerne
|
Fólkaflokkurin
|
Jógvan Sundstein
|
24,7
|
1
|
0
|
Sambandsflokkurin
|
Pauli Ellefsen
|
24,4
|
1
|
+1
|
Grønland
|
Siumut
|
Jonathan Motzfeldt
|
40,1
|
1
|
0
|
Atassut
|
Otto Steenholdt
|
38,7
|
1
|
0
|
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor. |
|
|
|
Folketingsvalget den 10. maj 1988 - det såkaldte atomvalg[2] - var det 61. valg til Folketinget i Kongeriget Danmark. Valget blev udskrevet 19. april 1988 af statsminister Poul Schlüter kun godt syv måneder efter det seneste valg. Schlüter dannede igen regering.
- ^ "Mandat". Folketingets leksikon. 10. maj 1988. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 2023-03-12.
- ^ Jens Arvid Spærhage Hansen (27. september 2011). "Da den konservative statsminister Poul Schlüter blev så vred, at han udskrev folketingsvalg - det såkaldte atomvalg, der skulle gøre op med fodnotepolitikken". Jyllands-Posten. Arkiveret fra originalen 12. juni 2015. Hentet 11. juni 2015.