Folketingsvalget 27. maj 1853

Der afholdtes valg til Folketinget 27. maj 1853, 3 måneder efter forrige valg. Baggrunden var, at regeringen ikke fik det nødvendige flertal på 3/4 i den samlede Rigsdag ved en afstemning om hvem der skulle efterfølge Frederik VII.

I Danmark valgtes 100 folketingsmedlemmer i 100 enkeltmandsvalgkredse. På Færøerne valgtes 1 medlem 17. juni 1853.[1] Der blev afholdt mindst 22 suppleringsvalg i den efterfølgende valgperiode frem til næste folketingsvalg 1. december 1854 for folketingsmedlemmer som nedlagde deres mandat eller døde.[2]

57 folketingsmedlemmer i Danmark blev valgt ved kåring,[3] mens 43 blev valgt ved skriftlig afstemning. Ved de skriftlige valg var der i 4 valgkredse 3 kandidater, og i 39 valgkredse var der 2 kandidater.[4] I de 43 valgkredse med afstemning var der i alt 93.062 valgberettigede vælgere. 25,4 % af de valgberettigede vælgere i de 39 valgkredse stemte.[5]

  1. ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XLVIII.
  2. ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XL-XLI.
  3. ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XXVIII.
  4. ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XXIX.
  5. ^ Det statistiske Bureau 1854, s. XXXIX.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in