Forest of Dean

Vue mod Ross-on-Wye fra Symonds Yat Rock, der er en populær turistdestination i skoven.

The Forest of Dean (walisisk: Fforest y Ddena)[1] er en geografisk, historisk og kulturel region i den vestlige del af det engelske county Gloucestershire. Det danner nogenlunde et trekantet plateau, der afgrænses af floden Wye mod vest og nordvest, Herefordshire mod nord og floden Severn mod syd, samt byen Gloucester mod øst.

Området er karakteriseret af mere end 110 km2 blandet skov, og det er en af Englands naturskove. Et stort område var forbeholdt kongelige jagter inden 1066, og det var den næststørste kongelige skov efter New Forest. Selvom navnet løst refererer til den del af Gloucestershire mellem Severn og Wye, så har den egentlige Forest of Dean dækket et langt mindre område siden middelalderen. På dette tidspunkt var St Briavel's Castle dets administrative centrum. I 1327 blev det defineret til kun at dække det kongelige domæne og dele af sognene inden for herredet St Briavels,[2] og efter 1668 bestod det kun af det kongelige domæne. Den egentlige skov er i West Dean, Lydbrook, Cinderford, Ruspidge og Drybrook, samt en stribe land i sognet English Bicknor.[3]

Traditionelt har de primære erhverv været skovbrug, inklusive fremstilling af trækul, jernudvinding og kulminer. Arkæologiske undersøgelser har dateret den tidligste brug af kul til Romersk Britannien, hvor det blev brugt til varme og industrielle processer som forædling af jernmalm.[4]

Området har givet navn til distriktet, Forest of Dean, og en valgkreds, som begge dækker et større område end den historiske skov. Det administrative centrum for Forest of Dean er Coleford, der er en af de primære byer i det historiske område, sammen med Cinderford and Lydney.[5]

  1. ^ cy:Fforest y Ddena
  2. ^ "St. Briavels Hundred – British History Online". Hentet 16. december 2016.
  3. ^ "Forest of Dean: Introduction – British History Online". Hentet 16. december 2016.
  4. ^ Hoyle, John (november 2008). "The Forest of Dean Gloucestershire Archaeological Survey Stage 1". Archaeology Service, Gloucester County Council. Arkiveret fra originalen 20. marts 2012. Hentet 22. februar 2011.
  5. ^ "Towns & Villages in the Wye Valley and Forest of Dean". Wye Dean Tourism. Arkiveret fra originalen 26. januar 2022. Hentet 13. august 2020.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy