Et fossil (af latin fossilis (= opgravet) afledt af fossa (= grøft, grav) [1] - eller en forstening) er bevarede rester eller spor af organismer fra en fjern fortid. Fossil bruges også som adjektiv ("fossile dyr" eller "fossile planter") og betyder uddøde arter. Dannelsen af fossiler kaldes fossilisation (= forstening). Videnskaben, der forsker i fossiler, kaldes palæontologi. Begrebet "forstening" eller "petrefakt" (af latin petra (= sten) og factum (= lavet)) har ikke samme betydning, da ikke alle fossiler er mineraliseret, men alligevel kan være en forstening.
Ifølge videnskabelige skøn opstod ca. en milliard dyre- og plantearter siden phanerozoikum for 541 millioner år siden, og mange uddøde igen. Lidt under 1 % af denne artrigdom anslås bevaret som fossiler, da det allermeste forvitrer pga. erosion, højt tryk og temperatur. I 1999 var omkring 250.000 fossile arter videnskabeligt beskrevet. Især havlevende dyr findes som forsteninger i skrænter, der er havbund, der ved landhævning er blevet til tørt land.
Den lille ø Fur i Limfjorden er kendt for sine skrænter med mange meget fine fossiler. Fotoet er fra Fur Museum. Det viser en uddød fisk, der levede i havet omkring Danmark. På Fur er skrænterne usædvanlige, da fint materiale har aflejret sig meget hurtigt. I leret, molér, er de fine detaljer i fossilerne bevaret. Selv fiskens skæl ses tydeligt. På museet findes også fossiler af insekter, fugle og padder. De fleste forsteninger er grovere i detaljerne. Det skyldes bl.a. at materialet først er blevet bevaret nogen tid efter dyrets død, så kun skeletdele og tænder er tilbage.
I Gram Lergrav er der fundet 18 meget sjældne fossiler af fortidshvaler. Selv i småsten ved stranden eller i perlegrus er der fossile dele; specielt nåle af søpindsvin og vættelys er almindelige.
Fossilerne i rav indeholder ofte små insekter. De er fanget i en klump harpiks. Harpiksen er endt i havet, og efter 30-50 millioner år er den omdannet til rav. Da dyret omsluttes af harpiks med det samme, standses nedbrydningsprocesserne og ravfossiler er ufatteligt velbevarede. Det har været diskuteret, om DNA kan udvindes fra disse fossiler. Indtil videre er det ikke lykkedes. Det er denne tanke, der bruges i Michael Crichtons roman Jurassic Park. I den hentes DNA fra et 65 millioner gammelt ravfossil for at genskabe levende dinosaurer.
Af og til dukker dyr op, der var anset som uddøde. De kaldes "levende fossiler". Bedst kendt er den blå fisk (Latimeria chalumnae), samt det lille krybdyr tuataraen og fuglen takahe, begge fra New Zealand.
Fossiler i Danmark kan falde ind under loven om danekræ, dvs. pligten til at aflevere dem til et dansk museum – mod findeløn. Jf. Museumsloven, der rummer bestemmelser om museernes ekspropriationsret for danefæ og danekræ. [2]