Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Nogle gange inkludere man som 'Konger af Frankrig'[1] frankiske konger af Merovingerne, der regerede fra 486 til 751,[2] og karolingerne, der regerede indtil 987 (med nogle afbrydelser).
I august 843 blev Frankerriget opdelt ved Verdun-traktaten i tre kongeriger, hvoraf det ene var kortvarigt, mens de to andre udviklede sig til Frankrig og til sidst Tyskland. På dette tidspunkt havde de østlige og vestlige dele af landet allerede forskellige sprog og kultur. Derfor begynder denne liste over monarker i 843, da dette er den tidligste dato, hvornår Frankrig måske siges at eksistere. For de tidligere frankiske konger se oversigten over frankiske konger.
Huset Capet, de mandlige efterkommere af Hugo Capet i lige linje, omfattede de første herskere, der antog titlen 'Konge af Frakrig' for første gang med Filip 2. (r. 1180 – 1223). Capetingerne regerede uden afbrydelser fra 987 til 1792 og igen fra 1814 til 1848. Sidelinjerne af dynastiet, der regerede efter 1328, har imidlertid fået de specifikke navne Valois (indtil 1589) og Bourbon (indtil 1848).
I den korte periode, efter at den franske forfatning af 1791 var trådte i kraft (1791–92), og efter julirevolutionen i 1830, blev tiltalen "De franskes konge" brugt i stedet for "Konge af Frankrig (og Navarra)". Det var en forfatningsmæssig innovation kaldet folkemonarki, der forbinder monarkens titel med det franske folk snarere end til besiddelsen af Frankrigs territorium.[3]
"De franskes kejser" af Huset Bonaparte regerede i det 19. århundrede mellem 1804 og 1814, igen i 1815 og mellem 1852 og 1870.