Frankrigs offentlige sektor består af den offentlige forvaltning og de statsejede virksomheder. Den første del står for at forberede, udrede og iværksætte beslutninger, som er taget af politiske myndigheder og finansieres af skatterne. Den anden del består af et antal virksomheder, som staten besidder en afgørende indflydelse i og som bliver finansieret ved at sælge de varer eller tjenesteydelser, som de producerer. Den offentlige sektor i Frankrig beskæftiger 5,95 mio. mennesker, hvilket svarer til 26,3% af arbejdsstyrken. [1].