| Frederik Schiern | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 22. november 1816  København, Kongeriget Danmark |
| Død | 16. december 1882 (66 år) Frederiksberg, Danmark |
| Gravsted | Assistens Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Historiker |
| Fagområde | Historie |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Frederik Eginhard Amadeus Høst Schiern (født 22. november 1816 i København, død 16. december 1882) var en dansk historiker.
Schierns forældre var litteraten Jens Kragh Høst og Susanne Margrethe Oxholm (hun skiltes senere fra faderen og ægtede kammerråd Niels Frederik Bernhard Schiern hvorefter børnene antog stedfaderens efternavn). Han var bror til departementschef Einar Theodor Immanuel Schiern. Først da Schiern var 16 år gammel blev det bestemt, at han skulle studere, og han sattes i Borgerdydskolen på Christianshavn, hvorfra han 1834 dimitteredes til Københavns Universitet. Som student viste han sin interesse og evne for historiske studier, idet han vandt universitetets guldmedalje for en afhandling om gallernes indvandring til Lilleasien. Imidlertid fortsatte han sine juridiske studier og tog 1839 juridisk embedseksamen. Skønt han begyndte på praktisk juridisk virksomhed, gik hans hovedinteresse dog mod historien, og efter at han havde disputeret for magistergraden om Cimbrerne (Origines et migrationes Cimbrorum, 1842), rejste han, delvis med offentlig understøttelse, til udlandet. Efter sin hjemkomst i 1844 holdt han forelæsninger ved Københavns Universitet og udnævntes 1847 til lektor i historie ved universitetet. 1851 blev han efter Laurids Engelstofts død ordinær professor, hvilken stilling han beklædte til sin død, hvorefter Kristian Erslev overtog embedet.