Fremskridtspartiet (Island)

Fremskridtspartiets nuværende (2018) formand, Sigurður Ingi Jóhannsson.

Fremskridtspartiet (islandsk: Framsóknarflokkurinn) er et politisk parti i Island med rødder i bondebevægelsen. Det tilhører den politiske midte og har deltaget i koalitionsregeringer både mod venstre og højre.

Partiet blev etableret i 1916, da Bændaflokkurinn (Bondepartiet) og Óháðir bændur (Uafhængige bønder) slog sig sammen. I mellemkrigstiden var det Islands største parti, delvis pga. valgsystemet der favoriserede landdistrikterne, og ledede de fleste regeringer. Efter grundlæggelsen af republikken Island i 1944 har urbaniseringen gjort, at Selvstændighedspartiet har overtaget den dominerende rolle, og en valgreform i 1959 svækkede Fremskridtspartiet yderligere. Partiets nøgleposition i midten af islandsk politik gør dog, at det stadig er med i de fleste regeringer og har haft statsministerposten flere gange, senest i valgperioden 2013-16.

I øjeblikket deltager Fremskridtspartiet i en bred koalition hen over midten med Venstrepartiet - De Grønne og Selvstændighedspartiet i hvilken partiets nuværende formand Sigurður Ingi Jóhannsson er trafik- og kommunalmister.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy