French Open-mesterskabet i mixed double 2021

French Open 2021
Mixed double
Arrangement
ArrangørFédération Française de Tennis
Turnering nr.108
Dato(er)4. - 10. juni 2021
SpillestedStade Roland Garros
VærtsbyParis, Frankrig
UnderlagGrus
KategoriGrand slam
Præmiesum (ekskl. per diem)
Vindere
Mixed doubleUSA Desirae Krawczyk
Storbritannien Joe Salisbury  (1. titel)

French Open-mesterskabet i mixed double 2021 var den 108. turnering om French Open-mesterskabet i mixed double og den første udgave af mesterskabet siden 2019, fordi 2020-udgaven blev aflyst på grund af COVID-19-pandemien. Turneringen var en del af French Open 2021 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 4. - 10. juni 2021. Deltagerfeltet var reduceret fra de sædvanlige 32 til 16 par på grund af den igangværende COVID-19-pandemi.[1]

Mesterskabet blev vundet af Desirae Krawczyk og Joe Salisbury, som i finalen vandt over Jelena Vesnina og Aslan Karatsev med 2-6, 6-4, [10-5]. Krawczyk vandt den første grand slam-titel i sin karriere. Hun havde tidligere været i én grand slam-finale – damedoublefinalen ved French Open 2020, som hun tabte med Alexa Guarachi som makker. Joe Salisbury sikrede sig sin anden grand slam-titel, eftersom han tidligere havde vundet Australian Open-mesterskabet i herredouble 2020 sammen med Rajeev Ram, og det var hans tredje grand slam-finale i alt. Det russiske par var i deres første finale som makkere, og det var samtidig Karatsevs første grand slam-finale, mens Vesnina spillede sin 15. finale på grand slam-niveau.[2]

Latisha Chan og Ivan Dodig havde vundet de to foregående udgaver af mesterskabet, men de forsvarende mestre tabte i første runde til Demi Schuurs og Wesley Koolhof.

  1. ^ BBC - French Open: Mixed doubles to return for 2021 tournament (13. april 2021) (engelsk)
  2. ^ Roland-Garros - Salisbury, Krawczyk crowned mixed doubles champions (10. juni 2021) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in