French Open-mesterskabet i mixed double 2022

French Open 2022
Mixed double
Arrangement
ArrangørFédération Française de Tennis
Turnering nr.109
Dato(er)25. maj - 2. juni 2022
SpillestedStade Roland Garros
VærtsbyParis, Frankrig
UnderlagGrus
KategoriGrand slam
Præmiesum 475.000 (ekskl. per diem)
Vindere
Mixed doubleJapan Ena Shibahara
Holland Wesley Koolhof  (1. titel)

French Open-mesterskabet i mixed double 2022 var den 109. turnering om French Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af French Open 2022 og blev spillet i Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 25. maj - 2. juni 2022 med deltagelse af 32 par.

Mesterskabet blev vundet af Ena Shibahara og Wesley Koolhof, der var seedet som nr. 2, og som i finalen vandt over et useedet par, Ulrikke Eikeri og Joran Vliegen, med 7-6(5), 6-2 på en time og 29 minutter. Shibahara og Koolhof, der spillede sammen for første gang, vandt begge den første grand slam-titel i deres karrierer. Både Shibahara, Eikeri og Vliegen var i deres første grand slam-finale, mens Koolhof var i sin anden grand slam-finale efter at have tabte US Open-finalen i herredouble i 2020 med Nikola Mektić som makker.[1]

Ena Shibahara blev den første japanske vinder af French Open-mesterskabet i mixed double i 25 år – titlen var senest blevet vundet af en japaner i 1997, hvor Rika Hiraki sejrede med Mahesh Bhupathi som makker.[1] Ulrikke Eikeri var den første nordmand i en grand slam-finale i tennissportens åbne æra, dvs. siden 1968,[2] og den første norske finalist i French Open nogensinde.[3]

Desirae Krawczyk og Joe Salisbury var forsvarende mestre, men Salisbury stillede ikke op til sit titelforsvar. Krawczyk stillede i stedet op med Neal Skupski som makker, og parret tabte i kvartfinalen til de senere finalister, Ulrikke Eikeri og Joran Vliegen.

Tidligere på året havde Rusland, støttet af Hviderusland, invaderet Ukraine, hvilket medførte at tennissportens styrende organer, International Tennis Federation, ATP Tour, WTA Tour og de fire grand slam-turneringer, besluttede, at russiske og hviderussiske spillere fortsat kunne deltage i individuelle turneringer, dog uden angivelse af nationale symboler.[4] Derfor deltog spillerne fra disse to lande i mesterskabet under neutralt flag.

  1. ^ a b WTA - Shibahara and Koolhof win mixed doubles title in historic French Open final (2. juni 2022) (engelsk)
  2. ^ Tennis Norge - Grand Slam finale! (1. juni 2022) (norsk)
  3. ^ Nettavisen - «Ukjente» Ulrikke Eikeri i historisk finale - forhåndsfavorittene ble for sterke i Paris (2. juni 2022) (norsk)
  4. ^ Roland-Garros - Joint Statement by the International Governing Bodies of Tennis (1. marts 2022) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in