French Open 2014 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Fédération Française de Tennis |
Turnering nr. | 113 |
Dato(er) | 25. maj – 8. juni 2014 |
Spillested | Stade Roland Garros |
Værtsby | Paris, Frankrig |
Underlag | Grus |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | € 23.968.000 |
Vindere | |
Herresingle | Rafael Nadal (9. titel) |
Damesingle | Marija Sjarapova (2. titel) |
Herredouble | Julien Benneteau Édouard Roger-Vasselin (1. titel) |
Damedouble | Hsieh Su-Wei Peng Shuai (1. titel) |
Mixed double | Anna-Lena Grönefeld Jean-Julien Rojer (1. titel) |
French Open 2014 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på grusbaner. Det var den 113. udgave af French Open og den anden Grand Slam-turnering i 2014. Den blev spillet på Stade Roland Garros i Paris, Frankrig i perioden 25. maj – 8. juni 2014.
Rafael Nadal vandt herresinglemesterskabet for femte gang i træk (og niende gang i alt) ved at besejre Novak Djokovic i finalen. Dermed vandt spanieren sin 14. grand slam-titel, og han blev den første spiller der vandt fem French Open-titler i træk samt den første spiller, der vandt samme grand slam-titel i herresingle ni gange i alt.
Serena Williams var forsvarende mester i damesingle men måtte forlade turneringen efter nederlag til Garbiñe Muguruza i anden runde. Og for første gang i den åbne æra nåede ingen af de tre højst seedede spillere i damesinglerækken (Williams, Li Na og Agnieszka Radwańska) fjerde runde.[1] I stedet blev titlen vundet af Marija Sjarapova, som i finalen vandt over Simona Halep.
To danske spillere deltog i turneringen. Caroline Wozniacki tabte i første runde i damesingle til belgieren Yanina Wickmayer, mens Frederik Løchte Nielsen i herredoublerækken sammen med sin svenske makker Johan Brunström ligeledes måtte forlade turneringen i første runde efter nederlag til de senere finalister, Marcel Granollers og Marc Lopez fra Spanien.