Frits Helmuth | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Frits Helmuth Pedersen |
Født | 3. juli 1931 København |
Død | 12. december 2004 (73 år) Rigshospitalet, København |
Nationalitet | |
Forældre | Osvald Helmuth og |
Børn | Pusle Helmuth + 4 mere |
Beskæftigelse | skuespiller |
Aktive år | 1952-2004 |
Roller | Styrmand Karlsen, Karl Åge, lektor Blomme |
Bodilpriser | |
Bedste mandlige hovedrolle (1978, 1990 og 1994) Bedste mandlige birolle (1980) | |
Robertpriser | |
Bedste mandlige hovedrolle (1990 og 1994) |
Frits Helmuth Pedersen (født 3. juli 1931 i København død 12. december 2004 smst.) var en dansk skuespiller, der spillede med i mange kendte danske film.
Helmuth blev student i 1950 fra Ordrup Gymnasium og var elev på Det Kongelige Teater 1950-1952. Han debuterede på Allé-Scenen i 1952 og var skuespiller ved Det Kongelige Teater 1953-1959 og igen fra 1962. Han var direktør for Allé-Scenen 1959-1962.
Frits Helmuth har modtaget en Bodilpris for bedste mandlige birolle, tre Bodilpriser for bedste mandlige hovedrolle og to Robertpriser for bedste mandlige hovedrolle.
Helmuth modtog i 1993 en nominering for Årets danske folk/country/blues-udgivelse for albummet Voksne viser.[1]
Han er begravet på Ordrup Kirkegård.[2]
Frits Helmuth var søn af revykunstneren Osvald Helmuth. Han fik fem børn i tre ægteskaber. Hans ældste søn Mikael Helmuth fra første ægteskab, samt datteren Pusle Helmuth medvirker i dokumentarfilmen Frits - Ølhundens søn, der er instrueret af Per Wennick. Dokumentaren indeholder interview med Frits Helmuth optaget i 2004 kort før hans død.[3]