Back Fritz Haber Afrikaans فريتز هابر Arabic فريتز هابر ARZ Fritz Haber AST Fris Haber Azerbaijani فریتس هابر AZB Фрыц Габер Byelorussian Фрыц Габэр BE-X-OLD Фриц Хабер Bulgarian ফ্রিৎস হেবার Bengali/Bangla
 Fritz Haber | |
|---|---|
,_SFA002023057.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. december 1868  Wrocław, Polen |
| Død | 29. januar 1934 (65 år) Basel, Schweiz |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | Friedhof am Hörnli |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | Karlsruhe (1894-1902) USA (1902) Cambridge (fra 1933) |
| Ægtefæller | Clara Immerwahr (1901-1915), Charlotte Haber (1917-1927) |
| Børn | Ludwig F. Haber, Hermann Haber |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Elisabet-Gymnasium, Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1886-1891), Humboldt-Universität zu Berlin (1886-1891), Johanneum Breslau med flere |
| Elev af | Robert Wilhelm Bunsen |
| Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1932), National Academy of Sciences (fra 1932), American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, akademiker, kemiker, ingeniør |
| Fagområde | Fysisk kemi |
| Arbejdsgiver | Eidgenössische Technische Hochschule Zürich, Humboldt-Universität zu Berlin, Karlsruher Institut für Technologie (fra 1894), Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft (1911-1933) |
| Arbejdssted | Karlsruhe, Berlin |
| Kendte værker | Haber-Bosch-processen, kemiske våben |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | National Inventors Hall of Fame (2006), Harnack medalje (1926), Rumfordmedaljen (1932), Robert Wilhelm Bunsen-medaljen (1918), Nobelprisen i kemi (1918) med flere |
| Nobelpris |  Kemi 1918 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fritz Haber (født 9. december 1868, død 29. januar 1934) var en tysk kemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1918 for at udvikle en metode til at syntetisere ammoniak, som er vigtig i gødning og sprængstof. Metoden kaldes Haber-Bosch-processen, efter Haber selv og Carl Bosch, der var med til at udvikle den på Universität Karlsruhe. Fødevareproduktion til halvdelen af verdens befolkning er afhængig af denne proces til at fremstille gødning.
Sammen med Max Born foreslår han Born-Haber cyklus, som er en metode til at bestemme gitterenergien i et fast ionisk stof.
Haber er også blevet beskrevet som "faderen til kemisk krigsførelse" på grund af sit arbejde med at udvikle og implementere chlor og andre giftige gasser under Første Verdenskrig