Frysehuse (også kendt som frostbox-centraler eller Frysebokse[1])blev typisk bygget i slutningen af 1940'erne og fremefter af lokale frysehusforeninger udsprunget af Andelsbevægelsen. Medlemmerne betalte hver et årligt indskud som gik til frysehusbestyrerens løn, driften og renterne på lånet til byggeriet.
I frysehuset lå køleanlæg og frysebokse. Jo mere boksplads, jo mere skulle man betale. I boksene opbevarede man kød, fjerkræ, grønsager og bær mv, før det var almindeligt at have frysere i hjemmet. Frysehuse var ofte placeret centrale steder ved vejkryds eller i forbindelse med mejerier, flere steder ses det at der fortsat er bustoppesteder i forbindelse med frysehuse, skønt de ikke længere er i drift.[1]
I 1958 fandtes der 3000 af slagsen i Danmark.[2] De fleste frysehuse stoppede aktiviteterne i løbet af 1970'erne og 1980'erne, da det blev almindeligt udbredt med kummefryser i de enkelte hjem. I dag er kun få af de gamle frysehusforeninger tilbage. Der er Agerbæk Andelsfryseforening som har ekisteret siden 1949 og har 24 aktive bokse i deres frysehus, samt frysehuset på Helnæs på Sydfyn. [3]
Der findes dog fortsat store kommercielle frysehuse henvendt til virksomheder som beskæftiger sig indenfor levnedsmiddelindustrien, transportsektoren eller catering.
- ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. maj 2022. Hentet 14. april 2022.
- ^ Thorndahl, Jytte; Skibsted, Leif H.: artiklen "frysning" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 14. april 2022.
- ^ Kold Danmarkshistorie i Agerbæk | ugeavisen.dk