Funktionsharmonisk analyse

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (januar 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Funktionsharmonisk analyse er en analyseteknik inden for musik. Teknikkens mål er at placere og beskrive akkorder i henhold til hinanden. Den tonale kadence i dur indeholder samtlige toner i en dur-skala, og udgøres af de tre grundakkorder inden for funktionsharmonik: Tonika, subdominant og dominant.

I C-dur er disse akkorder:

• Tonika (Forkortet T): C-dur
• Subdominant (Forkortet S): F-dur
• Dominant (Forkortet D): G-dur

Man beskæftiger sig yderligere med parallelakkorder, som er dannet som mol-akkorder en lille terts under udgangspunktet.

I C-dur er parallelakkorderne:

• Tonikaparallel (Forkortet Tp): A-mol
• Subdominantparallel (Forkortet Sp): D-mol
• Dominantparallel (Forkortet Dp): E-mol

Spilles musikken i en anden toneart end C-dur, vil intervallerne mellem de forskellige være uændret. I Kvintcirklen kan det visualiseres ved at det interne forhold mellem akkorderne er uændret, men at grundtonen skifter.