Fyrst Igor

For filmatiseringen af operaen, se Fyrst Igor (film fra 1969)
Scene fra operaens første akt ved opførelse i 1917.
Lydfil indeholdende dans nr. 8 fra Fyrst Igor, optagelse den 7. oktober 1913 med Staatsoper Orchester ved Staatsoper Unter den Linden i Berlin, dirigent Leo Blech (1871-1958)

Fyrst Igor (russisk: Князь Игорь Knjaz Igor) er en opera med en prolog og fire akter skrevet og komponeret af Aleksandr Borodin.[1] Operaens libretto bygger på det gammelrussiske kvad Kvadet om Igors felttog om den russiske prins Igor Svjatoslavitjs felttog i 1185 mod de invaderende kumanere (poloveterne). I handlingen indgår også materiale fra andre tidligere kijev-russiske krøniker.

Borodin påbegyndte sit arbejde med operaen i 1869, men nåede ikke at færdiggøre den inden sin død i 1887, og operaen blev derfor skrevet færdig af Nikolaj Rimskij-Korsakov og Aleksandr Glazunov. Operaen blev opført første gang på Mariinskij-teatret i Sankt Petersborg i den 4. november 1890 (23. oktober 1890 efter den gregorianske kalender). Operaens tredje akt er i nogle opførsler udeladt.

Operaen, der bl.a. er kendt for sine polovetiske danse,[2] anses som et af russisk operas hovedværker.[3] Operaen er dog blevet kritiseret for sin manglende dramturgiske afslutning.[1]

  1. ^ a b Operabogen, bind 1
  2. ^ "Store Norske Leksikon, opslag "Fyrst Igor"". Arkiveret fra originalen 8. maj 2019. Hentet 24. september 2019.
  3. ^ "100 års fravær, klassisk.org". Arkiveret fra originalen 23. september 2019. Hentet 24. september 2019.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy