Gade

For alternative betydninger, se Gade (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gade)
Karl Johans gate i Oslo.

En gade er en færdselsåre, der som ligger i en by og derfor i almindelighed begrænses enten til den ene eller til begge sider af sammenhængende bebyggelse. Gadens formål er først og fremmest at sikre færdselsadgangen til de ejendomme, der ligger ud til gaden og desuden at betjene gennemkørende færdsel fra en bydel til en anden.[1]

Gadernes størrelsesforhold og indretning afspejler ulige tiders behov og krav til gaden. I ældre tid, hvor færdselen ofte og overvejende skete til fods, var gaderne smalle. I nyere tid, hvor den motoriserede og sporlagte færdsel stillede sine pladskrav, blev gaderne udlagt med større bredde. Gaderne kan være udlagt med plads til parkering og/eller areal særligt for cyklister. I nyere tid er gadenettet ofte differentieret, det vil sige udlagt med uens bredde under hensyn til den færdsel, der ønskedes tilgodeset (eller forhindret).

Gader kan, og vil ofte, ligge i tilknytning til torve og pladser.

  1. ^ Salmonsen, s. 314

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy