Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige. I 2016 havde det 17.973 indbyggere.[1]
Allerede i 200- og 300-tallet var det et vigtig religiøst, økonomisk og politisk centrum.[2] Tidligt nedskrevne kilder hævder at Gamla Uppsala allerede var velkendt i Nordeuropa som sæde for de svenske konger fra Ynglingedynastiet.[3] Nogle af de ældste skandinaviske kilder, som Ynglingatal, Vestgøtaloven og Gutasagaen fortæller om kongen over svearne og "Konge af Uppsala".[4]
I middelalderen var det den største landsby i Uppland, hvor den østlige del sandsynligvis var den svenske krones kompleks af bygninger, den såkaldte Uppsala öd. Den vestlige del bestod af den kongelige bygning: kungsgården.[5]
Det var også Alle svenskeres ting, et ting der blev afholdt fra forhistorisk tid til middelalderen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.[6]
Det blev afholdt i forbindelse til den store fest Disting og den nordiske religiøse fejringDísablót.[7][8]Upllandsloven skriver at det var under denne forsamling, at kongen kaldte til leding til krig og togter den kommende sommer, og at alle besætninger blev besluttet.[9]
^Hadenius, Stig; Nilsson, Torbjörn & Åselius, Gunnar. (1996). Sveriges historia. Centraltryckeriet, Borås. ISBN91-34-51857-6 p. 83: Uppsala, från 200- och 300-talen ett betydande ekonomiskt, religiöst och politiskt centrum i Mälardalen [...].
^The article Gamla Uppsala, subsection Historia, i Nationalencyklopedin (1992): "Tidiga skriftliga källor visar att G. redan under forntiden var vittberömt i Norden som säte för sveakungarna av den mytomspunna Ynglingaätten."
^The article Gamla Uppsala, subsection Historia, i Nationalencyklopedin (1992): "Under medeltiden var G. Upplands största by, vars östra del ursprungligen torde ha bildat kärnan i det s.k. Uppsala öd, kronans godskomplex, och vars västra del utgjorde själva kungsgården".