Gamla Uppsala

Gravhøjene ved Gamla Uppsala.

Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige. I 2016 havde det 17.973 indbyggere.[1]

Allerede i 200- og 300-tallet var det et vigtig religiøst, økonomisk og politisk centrum.[2] Tidligt nedskrevne kilder hævder at Gamla Uppsala allerede var velkendt i Nordeuropa som sæde for de svenske konger fra Ynglingedynastiet.[3] Nogle af de ældste skandinaviske kilder, som Ynglingatal, Vestgøtaloven og Gutasagaen fortæller om kongen over svearne og "Konge af Uppsala".[4]

I middelalderen var det den største landsby i Uppland, hvor den østlige del sandsynligvis var den svenske krones kompleks af bygninger, den såkaldte Uppsala öd. Den vestlige del bestod af den kongelige bygning: kungsgården.[5]

Det var også Alle svenskeres ting, et ting der blev afholdt fra forhistorisk tid til middelalderen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.[6] Det blev afholdt i forbindelse til den store fest Disting og den nordiske religiøse fejring Dísablót.[7][8] Upllandsloven skriver at det var under denne forsamling, at kongen kaldte til leding til krig og togter den kommende sommer, og at alle besætninger blev besluttet.[9]

I 1164 blev det gjort til bispedømme.[10]

  1. ^ GeoNames.org
  2. ^ Hadenius, Stig; Nilsson, Torbjörn & Åselius, Gunnar. (1996). Sveriges historia. Centraltryckeriet, Borås. ISBN 91-34-51857-6 p. 83: Uppsala, från 200- och 300-talen ett betydande ekonomiskt, religiöst och politiskt centrum i Mälardalen [...].
  3. ^ The article Gamla Uppsala, subsection Historia, i Nationalencyklopedin (1992): "Tidiga skriftliga källor visar att G. redan under forntiden var vittberömt i Norden som säte för sveakungarna av den mytomspunna Ynglingaätten."
  4. ^ Thunmark-Nylén, Lena (1995), "Gamla Uppsala", Vikingatidens ABC, Swedish Museum of National Antiquities, ISBN 9171929843, arkiveret fra originalen 30. september 2007, hentet 2007-08-09: "Svearikets kung omtalas som kungen i Uppsala bl a i Ynglingatal, Gutasagan och Äldre Västgötalagens bihang om gränsdragning".
  5. ^ The article Gamla Uppsala, subsection Historia, i Nationalencyklopedin (1992): "Under medeltiden var G. Upplands största by, vars östra del ursprungligen torde ha bildat kärnan i det s.k. Uppsala öd, kronans godskomplex, och vars västra del utgjorde själva kungsgården".
  6. ^ Folin, Nina (2001), "Landsting", Medeltidens ABC, Swedish Museum of National Antiquities, ISBN 9151839261, arkiveret fra originalen 1. september 2007, hentet 28. juni 2018
  7. ^ The article Disatinget, in the encyclopedia Nordisk familjebok
  8. ^ The article Disablot, in the encyclopedia Nordisk familjebok.
  9. ^ Söderberg, Werner. (1896). "Några studier rörande Disasagan", in Samlaren. p. 67.
  10. ^ "KG Hammar fick vänta", Kyrkans Tidning, nr 14, 2005.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in