Gazastriben

For alternative betydninger, se Gaza (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gaza)
Gazastriben

قطاع غزة
Qiṭāʿ Ġazzah
flag
Flag
Største byGaza
Officielle sprogArabisk
Kontrolleret afPalæstina Staten Palæstina
Ledere
Mahmoud Abbas
Areal
• Total
360 km2 
Befolkning
• Anslået 2023
2.200.000[1]
Valuta
TidszoneUTC+2
UTC+3
Internetdomæne.ps
Telefonkode+970
a Anvendt i Gazastriben siden 1951.
b Anvendt siden 1985.

Gazastriben (arabisk: قطاع غزة transliteration: Qitˁɑ' Ġazzah/Qita' Ghazzah, hebraisk: רצועת עזה Retzu'at 'Azza) er en smal landstribe nordøst for Sinai-halvøen ud til Middelhavet. Området grænser op til Israel mod nord og Egypten mod syd. Området er med ca. 360 km² på størrelse med den danske ø Mors. Gazastriben havde i 2023 omkring 2,2 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen oprindelig var flygtninge fra andre dele af Palæstina. Området er et af verdens tættest befolkede områder. Hovedbyen er Gaza by med knap 600.000 indbyggere.

Gazaområdet har været beboet i hvert fald siden ca. 3300 f.v.t., men den nuværende Gazastribe blev først en defineret geografisk enhed ved våbenhvilen efter den den arabisk-israelske krig i 1948.

I oldtiden var byen Gaza en af regionens vigtigste handelscentre. Fra begyndelsen af 1500-tallet til afslutningen af 1. verdenskrig idngik Gaza sammen med det øvrige Palæstina som en del af det osmanniske rige. Derefter indgik området indtil 1948 i det britisk styrede Palæstinamandat. Efter den arabisk-israelske krig i 1948 blev Gazastriben udskilt fra det øvrige Palæstina, idet våbenhvilens grænser netop afgrænsede området, der herefter blev administreret af Egypten. Israel besatte området under Seksdageskrigen i 1967 og holdt området besat indtil 2005, hvor landet igen trak sig ud. Gazastriben blev herefter administreret af Det palæstinensiske selvstyre.

Efter en konflikt i 2007 mellem de to konkurrerende palæstinensiske grupper, det sekulære Fatah og det islamistiske Hamas, har Hamas kontrolleret Gazastriben det meste af den efterfølgende periode. Der har gentagne gange siden været væbnede angreb over grænsen både fra Hamas' og Israels side, senest og alvorligst i forbindelse med Israel-Hamaskrigen 2023.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet bbc3

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy