Gerhard 3. af Holsten | |
---|---|
Født | 1293 |
Død | 1. april 1340 Randers, Danmark |
Far | Henrik 1. af Holsten |
Mor | Helvig af Bronckhorst |
Søskende | Elisabeth af Holsten-Rendsborg |
Ægtefælle | Sophie af Werle (fra 1315) |
Børn | Henrik 2. af Holsten, Elisabet af Holsten, Adolf af Holsten, Nikolaus af Holsten |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Aristokrat |
Arbejdssted | Danmark |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gerhard 3. af Holsten (født 1292, død 1. april 1340) blev i Danmark kaldt grev Gert eller den kullede (skaldede) greve, i Holsten Gerhard den Store. Han regerede fra 1312 i Holsten sammen med fætteren Johan 3. Da kong Christoffer 2. brød sin håndfæstning og udskrev store[kilde mangler] skatter, søgte danske stormænd hjælp hos grev Gerhard til at fordrive ham. Han fordrev i 1326 Christoffer 2. og blev rigsforstander for Valdemar 3., hertug af Slesvig og efterhånden Danmarks største pantherre. Gerhard fik i 1329 Fyn i pant og i 1332 Jylland efter at have besejret Christoffer 2. Under et jysk oprør blev han 1340 dræbt i Randers af Niels Ebbesen.