En ghetto er en (ofte fattig og isoleret) bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse.[1] Oprindelig betegnede det særlige jødiske bydele i en række europæiske byer fra senmiddelalderen og frem. Selve ordet "ghetto" kommer således fra navnet på det jødiske område i Venedig. I nyere tid er det brugt mere generelt om særlige områder i moderne storbyer, der er præget af særlige etniske grupper og/eller fattigdom og sociale problemer. I Danmark blev betegnelsen i en periode fra 2010 til 2020 brugt om en række officielt udpegede særligt udsatte almene boligområder, der var præget af lav beskæftigelse, indkomst og uddannelse, høj kriminalitet og/eller mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Fra og med 2021 opdateres sådanne lister over udsatte boligområder fortsat en gang årligt, men betegnelsen "ghetto", som hele tiden har været omdiskuteret, er blevet afskaffet i myndighedernes officielle sprogbrug.
Undertiden bruges ordet i daglig tale i overført betydning om andre former for isolerede fællesskaber, hvor mennesker af samme type og med samme interesser mødes[1], f.eks. rigmandsghetto, eliteghetto[2], ældreghetto eller middelklasseghetto.