Giro d'Italia 2012

 ←  Italien Giro d'Italia 2012 Italien  → 
Generel info
Udgave 95
Tidsrum 5. maj - 27. maj
Etaper 21
Startby Danmark Herning
Målby Italien Milano
Total distance 3476,4 km
Gennemsnitshastighed 38 km/t
Deltagere 198 (22 hold)
Vindere
Rosa trøje Samlet vinder Canada Ryder Hesjedal (GRM)
Rød trøje Pointkonkurrencen Spanien Joaquim Rodríguez (KAT)
Azurblå trøje Bjergkonkurrencen Italien Matteo Rabottini (FAR)
Hvid trøje Ungdomskonkurrencen Colombia Rigoberto Urán (SKY)
Gul nummer Holdkonkurrencen Italien Lampre-ISD

Giro d'Italia 2012 var den 95. udgave af verdens næststørste etapeløb, Giro d'Italia og blev kørt i perioden 5.-27. maj 2012.[1] Årets udgave havde for første gang start i den danske by Herning, hvor de to første etaper havde mål. Tredje etape blev kørt i og omkring Horsens,[1][2] inden feltet efter med en hviledag fortsatte til Verona, hvorefter de restende etaper køres i Italien. Hele ruten blev præsenteret den 16. oktober 2011 på et pressemøde i Milano. Løbet var på 21 etaper.

Løbets danske del blev påvirket af et dødsfald, idet Horsens' borgmester Jan Trøjborg mistede livet pga. et hjertetilfælde i forbindelse med et motionsløb, dagen inden Horsens-etapen blev kørt. Jan Trøjborg var en af hovedmændene bag at få giroen til Danmark og Horsens. Der blev holdt et minuts stilhed inden starten på løbets tredje etape i Horsens; denne mindestund var allerede forberedt af en anden årsag, idet den belgiske rytter Wouter Weylandt blev dræbt på løbets tredje etape i 2011.[3]

Ryder Hesjedal vandt med 16 sekunder foran Joaquim Rodríguez. Mark Cavendish vandt tre etaper, men tabte pointtrøjen med ét point til Joaquim Rodríguez med to etapesejre.

  1. ^ a b Tre Giro-etaper køres i Danmark
  2. ^ Officielt: Giroen gæster Danmark – TV 2 Sporten (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Alex Rasmussen: Vi vil vinde for Weylandt". Ekstra Bladet / Ritzau. 2012-05-07.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy