Giuseppe Verdi | |
---|---|
Information | |
Født | Giuseppe Fortunino Francesco Verdi 9. eller 10. oktober 1813 Busseto, Italien Le Roncole, Italien |
Død | 27. januar 1901 (87 år) Milano, Italien Milano, Italien |
Dødsmåde | Naturlige årsager |
Dødsårsag | Slagtilfælde |
Gravsted | Casa di Riposo per Musicisti |
Statsborger | Kongeriget Italien |
Ægtefæller | Margherita Barezzi (1836-1840), Giuseppina Strepponi (1859-1897) |
Sprog | Italiensk |
Genre | Opera, klassisk musik |
Beskæftigelse | Dirigent, forfatter, komponist, politiker |
Medlem af | Kungliga Musikaliska Akademien |
Instrumenter | |
Klaver | |
Kendte værker | |
Requiem, Quattro Pezzi Sacri, Aida, La traviata, Rigoletto med flere | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Giuseppe Verdis hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Giuseppe Fortunino Francesco Verdi (født 9. eller 10. oktober 1813, død 27. januar 1901) var en italiensk romantisk komponist, der primært komponerede opera. Han var en af de mest indflydelsesrige komponister fra det 19. århundrede. Hans værker opføres ofte i operahuse over hele verden, ligesom temaerne fra nogle af hans værker for længst har slået rod i den folkelige kultur som fx "La donna è mobile" fra Rigoletto, "Va, pensiero", det hebraiske slavekor fra Nabucco, "Libiamo ne' lieti calici", drikkesangen fra La traviata og triumfmarchen fra Aida. Selv om hans arbejde er kritiseret for at bruge et almindeligt diatonisk tonesprog i stedet for et kromatisk og for at have en tendens til melodrama, dominerer Verdis mesterværker det almindelige operarepertoire 150 år efter, de blev komponeret.