Grenaabanen | |
---|---|
Overblik | |
Type | Jernbane |
System | Århus Letbane |
Lokalitet | Djursland |
Endestationer | Aarhus H Grenaa |
Antal stationer | 15 |
Drift | |
Åbnet | Ryomgård-Grenaa 26. august 1876 Aarhus-Ryomgård 1. december 1877 |
Operatør(er) | DSB |
Teknisk | |
Strækningslængde | 68,9 km |
Antal spor | Enkelt |
Sporvidde | 1.435 mm |
Strækningshastighed | 100 km/t Aarhus-Ryomgård 75 km/t Ryomgård-Grenaa |
Grenaabanen er en dansk jernbanestrækning mellem Aarhus og Grenaa på Djursland, der siden 2019 er en del af Aarhus Letbane.
Banen blev oprettet over to omgange sammen med strækningen Randers-Ryomgård af det private selskab Østjyske Jernbane (ØJJ) i 1876-77. Begge baner blev overtaget af DSB i 1881.
Grenaabanen ejes i dag af Banedanmark. Fra 9. december 2012 indgik den sammen med Odderbanen i Aarhus Nærbane, hvor der kørtes med nye Desiro-tog mellem Odder og Grenaa uden skift på Aarhus H. Mellem januar 2006 og 2011 kørte der ingen godstog til eller fra Grenå.[1][2]
Fra 27. august 2016 blev hele nærbanen lukket for ombygning til letbane. Den sydlige del af Grenaabanen mellem Aarhus H og Skolebakken Station genåbnede 21. december 2017 som en del af den første del af Aarhus Letbane fra Aarhus til Aarhus Universitetshospital. Resten af Grenaabanen skulle være genåbnet som letbane i begyndelsen af 2018,[3] men det blev udsat flere gange, da der afventedes en sikkerhedsgodkendelse.[4] Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen fandt sted 30. april 2019. Under ombygning til letbane blev strækningen desuden elektrificeret.[5][6]