Guldhornene er et af Adam Oehlenschlägers mest berømte digte. Det omhandler det danske nationalklenodie guldhornene og er skrevet i foråret 1802, kort efter at guldhornene blev stjålet. Guldhornene er romantiks indførelse i Danmark og dens væsentligste digt.
Oehlenschläger havde været til en forelæsning med N.F.S. Grundtvigs fætter tysk-norske filosof Heinrich Steffens. De spadserede derefter i 16 timer og talte om romantikken. Han gik hjem til sit logi i Vestergade – ganske tæt på de omsmeltede guldhorn – og skrev digtet Guldhornene efter frokost den følgende dag. Digtet blev udgivet i 1802 i samlingen Digte, 1803.