Et guvernement er en subnational enhed, som regel den højeste grad af landets administrative opdeling, og ledes af en guvernør. Det kan sammenlignes med en provins, men er også brugt om kolonier. I dag bruges guvernement oftest som oversættelse af det arabiske muhafazah, og sjældnere wilayah, men ordet kommer oprindelig fra russisk gubernija, og blev brugt om de administrative hoveddistrikter i Det russiske kejserdømme.