H.O. Hansen

H.O. Hansen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
26. april 1920 – 11. april 1924
ValgkredsSkanderborg Amtskreds
Personlige detaljer
Født25. oktober 1886
Død10. maj 1940 (53 år)
Fulde navnHans Olaf Hansen
Politisk partiErhvervspartiet (til 1922)
Det frisindedede Landsparti (fra 1922)
Venstre (1929)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hans Olaf Hansen (født 25. oktober 1886 i Oreby, død 10. maj 1940Frederiksberg) var en dansk tobakshandler og politiker. Han repræsenterede Erhvervspartiet i Folketinget fra 1920 til 1922 og Det frisindedede Landsparti fra 1922 til 1924.[1]

Hansen blev født i Oreby ved Sakskøbing i 1886. Hans far var smedemester. Hansen gik på Sakskøbing Realskole og tog præliminæreksamen i 1892. Han blev tobakshandler på Frederiksberg i 1908. H.O. Hansen var næstformand i Cigar- og Tobakshandlerforeningen fra 1914 til 1916 og foreningens formand fra 1916 til 1919. Han var formand for Cigar- og Tobakshandlerforbundet fra 1919 til 1920, repræsentant for de københavnske detailhandlere i Kædehandelsudvalget og medlem af Tobakskommissionen af 1917.[1]

I efteråret 1917 forhandlede han på vegne af Den københavnske Handelsforenings Fællesrepræsentation med De samvirkende Købmandsforretninger om oprettelse af et parti for handlende i byerne.[1] Partiet blev Erhvervspartiet.

H.O. Hansen blev valgt til Folketinget for Erhvervspartiet ved folketingsvalget i april 1920 i Skanderborg Amtskreds og genvalgt i juli og september 1920. I 1922 tilsluttede han sig udbryderpartiet Det frisindede Landsparti i Folketinget.[1][2] Han stillede ikke op ved folketingsvalget i 1924, men var kandidat for Venstre ved folketingsvalget i 1929.[1]

Hansen døde 10. maj 1940 på Frederiksberg.[1]

  1. ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 73
  2. ^ Aarbog for Rigsdagssamlingen 1922-23, Rigsdagen, s. 24

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in