Han van Meegeren

Han van Meegeren
Han van Meegeren malede sin sidste forfalskning i fængslet, Jesus blandt de skriftkloge
Personlig information
PseudonymHan van Meegeren Rediger på Wikidata
Født10. oktober 1889 Rediger på Wikidata
Deventer, Holland Rediger på Wikidata
Død30. december 1947 (58 år) Rediger på Wikidata
Amsterdam, Holland Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
BarnJacques van Meegeren Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTekniske Universitet Delft Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, kunstforfalsker, konservator, samler Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedFrankrig, Deventer, Haag, Rijswijk, Holland, Delft, Amsterdam (1943-1947), Laren (1943) Rediger på Wikidata
Kendte værkerFødderne vaskes, Kvinde læser musik, Cisterspelende vrouw Rediger på Wikidata
GenreLandskabsmaleri Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Han van Meegerens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henricus Antonius "Han" van Meegeren; (født 10. oktober 1889, død 30. december 1947[1]) var en hollandsk maler, der anses for at være en af de bedste kunstforfalskere i det 20. århundrede.[2] Til trods for sine falsknerier blev van Meegeren en nationalhelt efter Anden Verdenskrig, da det blev afsløret, at han under krigen havde solgt et forfalsket maleri til Reichsmarschall Hermann Göring under besættelsen af Holland.[3]

Som barn udviklede van Meegeren entusiasme for malerierne fra den hollandske guldalder, og han satte sig som mål selv at blive kunstner. Da han forsøgte at etablere sig, afviste mange kunstkritikere hans arbejder som ufokuserede, og van Meegeren fik den opfattelse, at de havde ødelagt hans karriere. Han besluttede derfor at bevise sit talent ved at forfalske malerier af nogle af verdens mest berømte kunstnere som Frans Hals, Pieter de Hooch, Gerard ter Borch og Johannes Vermeer. Han gengav stilarter og farver, anvendt af disse kunstnere med et så stort talent, at de mest fremtrædende kunstkritikere og eksperter betragtede hans malerier som ægte og undertiden som unikke. Hans mest succesfulde forfalskning var Måltid ved Emmaus, der blev malet i 1937, mens han boede i det sydlige Frankrig. Dette maleri blev hyldet som en ægte Vermeer af berømte kunsteksperter som Abraham Bredius. Bredius roste det som et "mesterværk af Johannes Vermeer van Delft" og skrev begejstret om det "vidunderlige øjeblik", hvor han blev "så et hidtil ukendt maleri af en stor mester".[4]

I løbet af Anden Verdenskrig ønskede rige hollandske borgere at forhindre salg af hollandsk kunst til Adolf Hitler og nazistpartiet, og de opkøbte derfor ivrigt van Meegerens forfalskninger i tillid til, at det var originale værker. Ikke desto mindre kom en falsk "Vermeer" i Görings besiddelse. Han havde givet 137 andre malerier i bytte for det, og det blev en af hans mest værdsatte kunstskatte.[5] Efter krigen blev det opdaget, at det havde været i Görings besiddelse, og van Meegeren blev anholdt som kollaboratør den 29. maj 1945, fordi hollandske embedsmænd troede, at han havde solgt ægte hollandsk kulturel ejendom til nazisterne. Det ville have været et forræderi med en strafferamme op til dødsstraf, så van Meegeren tilstod den mindre alvorlige forbrydelse forfalskning. Han blev dømt for forfalskning og bedrageri den 12. november 1947 efter en kort, men meget eksponeret retssag, hvor han blev idømt en beskeden straf på et års fængsel.[6] Han afsonede dog ikke sin straf, idet han døde 30. december 1947 på Valerius-klinikken i Amsterdam efter to hjerteanfald.[7]

Det skønnes, at van Meegeren svindlede sig til et beløb svarende til mere end 30 millioner dollars i 1967. Blandt de bedragne var den nederlandske regering.

  1. ^ "Han van Meegeren". RKD (nederlandsk). Hentet 2018-10-09.
  2. ^ Dutton, Denis (2005). "Authenticity in Art". I Jerrold Levinson (red.). The Oxford handbook of aesthetics. Oxford [Oxfordshire]: Oxford University Press. s. 261-263. ISBN 0-19-927945-4.
  3. ^ Keats, Jonathon (2013). Forged: Why Fakes are the Great Art of Our Age. Oxford [Oxfordshire]: Oxford University Press. s. 69.
  4. ^ "Han van Meegeren's Fake Vermeers Discovery". Essential Vermeer 2.0. Hentet 2. september 2015.
  5. ^ "How Mediocre Dutch Artist Cast 'The Forger's Spell'".
  6. ^ The Forensic Historian: Using Science to Reexamine the Past. ISBN 978-0765636621.
  7. ^ "Janet Wasserman – Han van Meegeren and his portraits of Theo van der Pas and Jopie Breemer (3)". Rob Scholte Museum. 24. september 2014.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy