Hans Peter Holst | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. oktober 1811 København, Danmark |
Død | 2. juni 1893 (81 år) |
Gravsted | Holmens Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, forfatter, digter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Peter Holst (H.P. Holst) (23. oktober 1811 i København – 2. juni 1893 sammesteds) var en dansk digter.
Faderen, Hans Peter Holst (død 1830), var en købmandssøn fra Frederikshald – den nuværende norske by Halden. Han drog til København, nedsatte sig der som vognmand og hyrekusk og ægtede Maria Rasmussen, en bondepige fra Fredensborgegnen (død 1855).
Vognmandsforretningen blev drevet på hjørnet af Kannikestræde og Fiolstræde, hvor nu marmorpladen under kastanjetræet minder om, at Holberg her havde sin embedsbolig, og i et lille hus inde på den store plads, mellem grusdynger og sværtede mursten fra bombardementets dage, fødtes sønnen Hans Peter Holst den 23. oktober 1811.