60°28′43.49″N 006°49′47.15″Ø / 60.4787472°N 6.8297639°Ø
Hardangerbrua | |
---|---|
Officielt navn | Hardangerbrua |
Bærer | Rv7 / Fv7 / Rv13 |
Krydser | Eidfjorden |
Sted | Vestland, Norge |
Karakteristika | |
Design | hængebro |
Total længde | 1.380 m |
Største spænd | 1 310 m |
Gennemsejlings- højde | 55 m |
Historie | |
Åbningsdato | 2013 |
Statistik | |
Afgift | 150/600 NOK |
Hardangerbroen (norsk: Hardangerbrua) er en norsk bro Vallavik i Ulvik og Bu i Ullensvang kommuner. Broen blev officielt åbnet for trafik den 17. august 2013, og har erstattet færgeforbindelsen Bruravik–Brimnes mellem Bruravik i Ulvik Kommune og Brimnes i Eidfjord Kommune.
Broen er ca. 1.380 meter lang (med et hovedspænd på 1310 m), hvilket gør den til en af verdens længste hængebroer samt den længste i Norge. Hovedspændet er 30 m længere end Golden Gate Bridge i San Francisco og mere end halvanden gange så lang som Askøybroen, der har det næstlængste hovedspænd i Norge.[1] Pylonerne har en højde på 202,2 m, mens gennemsejlingshøjden er anslået til 55 m. Brodækket har en bredde på 18,3 m[2].
På broens nordlige side er broen forbundet gennem en ny "arm" af Vallaviktunnelen. Tunnelåbningen er 23 m høj, hvilket sandsynligvis gør den til den største tunnelportal i verden.[3] Broen sydlige ende går videre i Butunnelen.