Havekunst er for så vidt nært beslægtet med landskabsmaleriet og arkitekturen, som der af dens udøvere, landskabsgartnerne, fordres, at de må være i besiddelse af kunstnerisk sans, således at de er i stand til på den ene side at benytte landskabets naturlige skønhed eller ved de midler, de har til deres rådighed, at bibringe landskabet den skønhed, det mangler, samt på den anden side at bringe harmoni til veje mellem bygningens arkitektur og haveanlægget.
I ældre tid forstod man ved havekunst tillige selve dyrkningen af haveplanter; men at kalde det at kunne dyrke denne eller hin plante en kunst, er kun lidet foreneligt med, hvad nutiden forstår ved begrebet kunst, og ordet havekunst bruges derfor sjældent på den måde.