Havetoft | |
Havetoft Kirke | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Slesvig-Holsten |
Kreis | Schleswig-Flensburg |
Amt | Sydangel |
Borgmester | Peter Hermann Petersen |
Statistiske data | |
Areal | 14,53 km² |
Højde | 39 m |
Indbyggere | 892 (31/12/2018) |
- Tæthed | 61 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | SL |
Postnr. | 24873 |
Tlf.-forvalg | 04603 |
Koordinater | 54°38′N 9°31′Ø / 54.633°N 9.517°Ø |
Hjemmeside | www.amt- suedangeln.de |
Beliggenhed af kommune Havetoft i Landkreis Schleswig-Flensburg | |
Havetoft (tidligere også Havetofte og Hovtoft, jysk Håwtåwt[1]) er en landsby og kommune beliggende nord for Havetoft Sø i landskabet Angel i Sydslesvig midtvejs mellem købstæderne Flensborg og Slesvig by.. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydangel kommunefællesskab (Amt Südangeln). Den sønderjyske kommune består af de to landsbyer Havetoft og Hostrup samt flere små bebyggelser som Bondsbølgade (også Bondesbøl, Bunsbøl og Solbjærgskær, på tysk: Bunsbüllstraße eller Solbergkjär), Havetoftmark (Havetoftfeld), Holming, Holmingmark (Holmingfeld), Hostrup, Hostrupmark (Hostrupfeld), Hostrupskov (Hostrupholz), Kollehav (på angeldansk: Kalleshaw[2]), Krogsbøl (Kroxbüll), Nørreskjel (Nordscheide), Nyhjem (Neuheim), Nygård (Neuhof), Østerhavetoft (eller Kolk), Sønderhavetoft og Vesterskjel eller Vesterskel (Westscheide) og kådnerstedet Søgejl (Seegeil).
Landsbyen er sogneby i Havetoft Sogn. Sognet lå i Strukstrup og Satrup Herred (begge Gottorp Amt), mindre dele omkring Holming under Ugle Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark[3].