Hejmdal

For alternative betydninger, se Heimdal. (Se også artikler, som begynder med Heimdal)

Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.^[1] Fordi han har fantastisk syn og hørelse, optræder han i myterne som gudernes vagtmand, der sidder ved enden af Bifrost og sørger for, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. Ifølge Vølven skal han i det sidste slag kæmpe mod Loke. Det vil ende med, at de dræber hinanden, men Heimdall vil alligevel være den sidste af guderne, der dør i Ragnarok. Han blev født i urtiden ved verdens rand af ni mødre.

Der er blevet fremsat flere teorier om hans funktion og oprindelse, fx kan han have været en gammel sol- eller månegud, en personifikation af verdensaksen, menneskets stamfader, eller ligefrem hersker over den verden, som skal stige op efter Ragnarok. Der er også blevet påvist paralleller i andre mytologier, fx hos den samiske verdensgud Varalden Olmay og i keltisk-irsk folklore og mytologi.^[2] Den norske religionsforsker Gro Steinsland har ligefrem foreslået, at Heimdall kan være resultatet af en sammensmeltning af forskellige traditioner.^[3] Der findes ingen levn, hverken i de skriftlige kilder eller i det arkæologiske og topografiske materiale, der peger på en religiøs dyrkelse af Heimdall i vikingetiden. Det kan enten betyde, at han er en meget gammel guddom, der havde mistet sin betydning, eller at han aldrig havde været genstand for en kult.^[4]

1. ^ Ellis Davidson (1964) s. 130
2. ^ Sayers (1993) s. 1-2
3. ^ Steinsland (2005) s. 221
4. ^ Bæksted (1994) s. 143