Helleristning

Solvognen

Del af en serie om
Bronzealderen


Fra stenalderen: Bølarenen, en rensdyrko i naturlig størrelse, 180 cm lang og 136 cm høj, opdaget i 1840’erne, Trøndelag.
Helleristning i Oslo.
Foto: Hans A. Rosbach
Laxe dos carballos, jagtscener og skåltegn i Campo Lameiro, Galicien, Spanien.
Helleristning af en kamel i Negevørkenen, Israel.
Helleristning i Ku-ring-gai Chase National Park nord for Sydney, NSW, Australien

En helleristning (tidligere hælleristning[1] fra svensk häll = "flad sten", norsk helle,[2] og rista = skære, ridse [3]) er en arkæologisk betegnelse for billeder af mennesker, dyr, genstande og symboler af geometrisk eller mere abstrakt type, som er hugget, skåret, slebet eller malet på bjergsider, stenflader og også på fritstående sten.

Som regel findes helleristningene på synlige steder, mens især de malede findes i huler. Helleristninger er kendt fra forskellige perioder og i samtlige beboede verdensdele. Den palæolitiske hulekunst i Frankrig, Spanien, til dels også Sibirien er den mest farverige og varierede. Helleristninger af mere almindelig type forekommer mest i Skandinavien, Nordrusland og Sibirien.[4]

Motiverne kan have religiøs eller magisk betydning. Danmarks største helleristningsfelt er Madsebakke på Nordbornholm.

  1. ^ Ordbog over Det Danske Sprog, opslag "Hælle-ristning"
  2. ^ "Bokmålsordboka | Nynorskordboka". Arkiveret fra originalen 17. august 2016. Hentet 22. juli 2016.
  3. ^ helleristning — Den Danske Ordbog
  4. ^ helleristninger – Store norske leksikon

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy