Henning Christiansen

Henning Christiansen (28. maj 1932 i Sundby10. december 2008 i Næstved) var en dansk komponist og billedkunstner.

Christiansen er uddannet både som klarinettist og som musikpædagog ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I første omgang var komposition kun et bifag; men det blev siden hans hovedbeskæftigelse, efterhånden som bl.a. arbejdsstipendier fra Statens Kunstfond muliggjorde det.

Han debuterede som komponist allerede i sin konservatorietid, og i de første værker høres arven fra Carl Nielsen og den Darmstadt-skole som han lærte at kende bl.a. på kurser i Darmstadt, to gange i begyndelsen af 1960’erne, og snart gik han et skridt videre. Han blev en del af den såkaldte Fluxus-bevægelse, og lod sin musik integrere i andre kunstformer, bl.a. i form af performances, happenings og aktioner, hvori musik, billedkunst og optræden smelter sammen (han blev i 1985 professor ved Hochschule für bildende Künste Hamburg). Samtidig blev hans musik enklere i sin opbygning, men alligevel raffineret, den stil, der kaldes ny enkelhed (de),.

Privat var han gift med billedkunstneren Ursula Reuter Christiansen[1]. De repræsenterede i 2001 Danmark sammen på Venedig biennalen.

  1. ^ kvinfo.dk. "Ursula Reuter Christiansen". Hentet 2016-01-19.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in