Henrik Mortensen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Henrik Ejegod Mortensen | ||
Født |
12. februar 1968 (56 år) Odder, Danmark | ||
Højde | 177 cm | ||
Position | angriber | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1984-1985 | AGF | 21 | (8) |
1985-1988 | RSC Anderlecht | 6 | (2) |
1988-1989 | AGF | 38 | (12) |
1989-1991 | Norwich City | 23 | (2) |
1992-1999 | AGF | 87 | (10) |
Landshold | |||
1983 | U/17 | 5 | (4) |
1984-1985 | U/19 | 17 | (8) |
1988 | U/21 | 1 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Henrik Ejegod Mortensen (født 12. februar 1968) er en tidligere dansk professionel fodboldspiller.
Henrik Mortensen regnedes i 1980erne som et af de største talenter, dansk fodbold nogensinde havde set. Allerede som 15-årig i 1983 debuterede Henrik Mortensen på det danske U/17-landshold. Et år senere fik han debut på AGF's førstehold, scorede otte mål i 12 kampe, vandt sølv med AGF i den danske 1. division og blev kåret som Årets fund i dansk fodbold 1984 samt Årets Fund i dansk idræt 1984. I 1985 blev han solgt til den belgiske storklub RSC Anderlecht og blev i september 1985 den yngste dansker nogensinde til at få debut i en udenlandsk klub [1]. Med 17 år og 7 måneder var Henrik Mortensen fire måneder yngre end Christian Eriksen, da denne i januar 2010 debuterede på Ajax Amsterdams bedste hold [2].
Flere skader ødelagde dog hurtigt Henrik Mortensens ophold i Belgien[3]. Han nåede derfor kun seks kampe i sin første sæson, hvor Anderlecht vandt det belgiske mesterskab. De efterfølgende to sæsoner spillede Henrik Mortensen kun en enkelt pokalkamp[1], dels pga. skader.
I foråret 1988 blev Henrik Mortensen købt tilbage af AGF og var med til at vinde den danske pokalturnering efter sejr på 2-1 over Brøndby IF[4]. Året efter blev Henrik Mortensen købt af den engelske 1. divisionsklub Norwich City for 350.000 pund. I 1991 blev Henrik Mortensen igen ramt af en alvorlig skade og måtte som 23-årig indstille karrieren efter at være erklæret fodboldinvalid.
Tilbage i Danmark begyndte Henrik Mortensen dog at spille fodbold igen og fik en aftale med AGF. I april 1993 tørnede han ud for AGF i sin første fodboldkamp i mere end to år[5]. I 1996 vandt han den danske pokalturnering for anden gang[6]. Og endnu engang med sejr over Brøndby i finalen. Henrik Mortensen spillede syv samt i AGF, før han stoppede i 1999.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)